Aktiviteter

Formel Golf (sommergolf)

Herreklubben – spilleformer/regler 2017

TURNERINGSPROPOSITIONER

”Formel Golf” spilles i 2 rækker, en A-række og en B-række. A-rækken har HCP ≦ 15,0, B-rækken ≧ 15,1. Når inddelingen har fundet sted inden 1. Formel Golf runde er man i den pågældende række HELE sæsonen.

Turneringerne afvikles efter Royal & Ancient Golf Club of St. Andrews regler samt Sorø Golfklubs turneringsregler, turneringspropositioner samt lokale regler. Regelspørgsmål afgøres af turneringskomiteen.

Der spilles som udgangspunkt skiftevis Stableford og slagspil, så HCP-regulering kan foretages efter hver runde. Variationer inden for det, er en fast del, f.eks. spil fra forskellige tee's.

Når der spilles slagspil kan der af tidsmæssige grunde kun bruge 5 slag ud over hullets par. I så fald registreres scoren som hulets par +7 slag, dvs. 10 slag på et par-3, 11 slag på et par-4 og 12 slag på et par-5 hul,

Holdturnering 2017

Herreklubben afvikler en holdturnering på den sidste herredag i hver måned. Holdets 2 bedste Formel Golf points på dagen tæller med.

Holdene er sammensat efter bedste evne ud fra placering på Order of Merit ved udgang april, række og et gæt på, hvor ofte den enkelte, kan spille/spiller.

Se hold og stillinger 2017.

Finn Stuhr Pokal

Finn Stuhr har givet Sorø Herreklub en pokal, oprindelig tænkt til en sideløbende hulspilsturnering. Da det har vist sig umuligt at afvikle en sådan, til trods for alle synes godt om hulspil, har bestyrelsen i stedet valgt at lave en putteturnering.

Alle runder i Herreklubben fra åbningsturnering til Grand Prix finalen tæller med. Spillerens resultat er hans gennemsnitlige antal puts fra mindst 10 til de max. 20 bedste runder.

Se stillingen 2016.

Order of Merits (OoM)

Man får tildelt point til den gennemgående ”Formel golf” turnering efter følgende regler:

 

Nr.

Points

1

13

2

11

3

9

4

8

5

7

6

6

7

5

8

4

9

3

10

2

Øvrige deltagere

1

 

Endvidere giver deltagelse i Ryder Cup-turneringen mod Trelleborg Herreklub 7 points, en sejr 3 og en delt match 1 point.

Mindst 7 og højst 20 runder tæller med til Formel Golf's Order of Merit.

Der er præmier til nr. 1 og 2 i hver række, dog kun til nr. 1 såfremt der en dag er færre end 5 spillere i en række.

Som noget nyt har Herreklubben tilmeldt resultaterne til Sorø Golfklubs Race to Suserup. Se golfklubbens hjemmeside.

Alle der ønsker det, deltager i Grand Prix finalen til sæsonafslutningen. Der spilles en finale i både A og B rækken. De 10 bedste fra grundspillet tager point med til finalen som følger: Nr. 1 får 24 point med, nr. 2 får 20 point med, nr. 3 16 point, nr. 4 14 point osv. (altså dobbelt point ift. en almindelig formel golf match). I Grand prix finalen uddeles point som en almindelig formel golfmatch til de, som har spillet mindst 7 gange i grundspillet. Disse points tillægges de point spilleren bragt med fra grundspillet, og spillerens totale point fremkommer derved. Den spiller spiller med højest samlet pointtal er årets vinder.

Ved pointlighed er grundspillet afgørende for placeringen.


Der spilles hver mandag samt på udvalgte dage i forbindelse med afvikling af venskabsturneringer samt andre arrangementer. Spilleplanen for 2017 findes på opslagstavlen og her på hjemmesiden under Aktiviteter.

HVEM KAN DELTAGE

Alle mænd, fra 18 år til ?. Der spilles med max. hcp. 36 i Herreklubbens matcher. (Det betyder at et medlem af Sorø Golfklub som har et højere hcp. også kan blive medlem i Herreklubben, men at denne blot skal spille ud fra hcp 36. for at deltage i Herreklubbens turneringer). HCP reguleres efter normale regler.

Vi spiller normalt en 18 hullers match, hvor vi har gunstart begyndende på de første 9 huller.

På søgnehelligdage (2. Påske- og 2. Pinsedag) har herreklubben ikke reserverede tider. Det betyder at de, der ønsker at deltage, selv må reservere tid. Det anbefales at gøre det mellem kl.14 og 15, idet boldene fortsat sammensættes ved lodtrækning.

Indmelding i herreklubben bl.a. kan ske ved fremmøde på spilledagen og indbetaling af kontingent via netbank eller lignende til konto reg. nr. 2510 konto nr. 6275387736 med angivelse af navn og DGU nr.

Alle medlemmer opfordres til at lade deres e-adresse og mobilnr. opføre på listen her på hjemmesiden. Giv besked til Thyge på herreklub@outlook.dk

For 2017 betales et kontingent for hele sæsonen på kr. 300,- samt et turnerings-fee på kr. 20,00 pr. gang som går til præmier o.lign. Man kan også vælge at betale kr. 500 dækkende turneringsfee for hele sæsonen, dvs. kr. 800 i det hele. Gæster kan medtages mod en turneringsfee på kr. 50.

HVORNÅR SPILLES DER

Tiden i sæsonplanen er den tid vi på puttinggreen trækker lod om holdsammensætningerne. Vi spiller normalt en 18 hullers match, hvor vi har gunstart begyndende på de første 9 huller.

Seneste mødetid er 20 min. før tee-off. Kan dette ikke nås, SKAL der turneringslederen kontaktes ved telefonisk opkald til en anden tilstedeværende spiller eller Golfshoppen 57 84 90 93 (p.gr.a. manglende mobildækning -og tid- er opkald til turneringsleder udelukket). Man kan IKKE deltage hvis man kommer uanmeldt!

Turneringsprogram, golfture og andre arrangementer for hele sæsonen kan ses under Aktiviteter her på hjemmesiden.

Præmieuddeling foretages for hver match på sidste herredag i måneden, hvor der er fællesspisning (for egen regning).

Herreklubbens turnering er en officiel klubturnering og hcp. reguleres efter hver turnering, såfremt matchformen tillader det.

Det er spillerens ansvar, at hans udstyr er lovligt, det betyder, at det ved tvivl er spilleren der skal dokumentere, at udstyret er lovligt. I øvrigt skal du være opmærksom på nye regler generelt. Det er klogt at anskaffe den nye regelbog meget hurtigt. I Herreklubben tager vi løbende reglerne op henover sæsonen.

Ved pointlighed er den med lavest SPH, der vinder, ved ens SPH er bag-9 afgørende, Ved ens er de sidste 6 huller afgørende, ved ens er de sidste 3 huller afgørende. Ved ens er det sidste hul afgørende. Ved ens, findes vinderen ved lodtrækning.

Sorø Golfklub - Suserupvej 7 A - 4180 Sorø

Tlf.: +45 57 84 93 95

E-mail:   post@soroegolf.dk

Forretningsfører: Rene Nielsen

Tlf.: +45 22 93 41 03

E-mail:  rn@soroegolf.dk

Banereservation: På golfbox.dk eller tlf.: +45 57 84 90 93